Fra digter til sangskriver og elsket kunstner
AF HENRIK JUUL
Montreal, Canada
Allerede som ung teenager følte Leonard Cohen en stærk indre impuls til at leve som digter. Han begyndte sin karriere som digter og romanforfatter i Canada i 1950’erne og tidlige 1960’ere. Da han var 15 år fik han sin første digtsamling udgivet, og som 22-årig udkom hans første bog.
Hans tidlige poesi, som samlingerne “Let Us Compare Mythologies” (1956) og “The Spice-Box of Earth” (1961), etablerede ham som en betydelig ny stemme i den litterære verden. Ofte havde han sin guitar med til arrangementer med oplæsning o.a.
Men det var hans skift til musik i midten af 1960’erne, der virkelig bragte ham til international anerkendelse.
Fra London til Hydra
Inden da boede han en periode i et koldt og fugtigt tagværelse hos en ældre kvinde i London, hvor han skrev på sine bøger og digte. En dag fortalte en ven ham om Hydra, en skøn græsk ø, solrig, varm og smuk. Helt modsat London. Og samtidig tilholdssted for frisindede kunstnere fra mange lande. Han købte straks billet og mærkede allerede ved indsejlingen til havnen, at han ville elske det sted.
Efter at have boet i et lejet hus på Hydra, købte han sit eget hvide hus på bjergskråningen oven for havnen. Enkelt og smukt uden elektricitet, afløb og rindende vand.
Livet med Marianne
Det var på Hydra han en dag mødte Marianne Ihlen, en lyshåret norsk skønhed, der boede på øen sammen med sin lille søn og sin ustabile mand, der kort efter forlod Hydra. Hun flyttede ind hos Cohen og de havde et on-of parforhold parforhold i adskillige år. Marianne var en sand muse. Hun inspirerede ham og støttede ham, så han kunne koncentrere sig om at skrive fra tidlig morgen. Leonard var meget disciplineret, om end der også var masser af tid til fest, stoffer, svømning i havet og livsnydelse.
Da den musikalske karriere tog over, blev ø-livet for trangt og parforholdet til Marianne for snævert. Han giftede sig senere med Suzanne Elrod, med hvem han fik børnene Lorca og Adam.
Gennem adskillige år forsørgede han både sin familie i New York og den anden – Marianne og hendes søn Axel – i det græske øhav, som han pendlede mellem på halvårsbasis.
Efterhånden gled forholdet til Marianne helt ud. Alligevel bevarede de et kærlighedsbånd livet igennem. I sangen “So Long Mariann” fra debutpladen, er det forholdet til Marianne sangen handler om.
Da Marianne Ihlen i 2016 ligger på dødslejet i en hospitalsseng, modtager hun en mail fra Leonard Cohen, som bliver læst op for hende:
”Dearest Marianne, I’m just a little behind you, close enough to take your hand. This old body has given up, just as yours has too, and the eviction notice is on its way any day now. I’ve never forgotten your love and your beauty. But you know that. I don’t have to say any more. Safe travels old friend. See you down the road. Love and gratitude.”
Har du mulighed for det, så se Nick Broomfields dokumentarfilm, ’Marianne & Leonard: Words of Love’.
På DR2 ligger desuden den norske dramaserien fra 2024: “So Long Marianne”.
Starten på sangskriverkarrieren
Af og til drog LC til sin fødeby, Montreal, for, som han udtrykte det, at vedligeholde sit depressive mørke. Her plejede han omgang med mange anerkendte canadiske digtere, og blev selv hædret som avantgarde digter. Han fik udgivet flere bøger der fik fine anmeldelser, men de solgte dårligt.Da LC indså, at han ikke kunne leve af at være digter, besluttede han sig til at blive sangskriver.
Han begyndte at opholde sig jævnligt i New York, hvor han hang ud med nogle af datiden store navne inden for moderne musik. Han holdt af at bo på simple hoteller, heriblandt det legendariske Chelsea Hotel, som også Dylan, Jimi Hendrix, Janis Joplin, Kris Kristoffersen, Joan Baez, m.fl. frekventerede.
Cohen flyttede til USA og begyndte for alvor at arbejde som sangskriver. I 1966 præsenterede han Judy Collins for sit materiale, blandt andet ”Suzanne” og spurgte hende, om hun troede der var en sang i det. Collins troede så meget på det, at hun kort efter indspillede to af sangene, som blev vældig godt modtaget. i 1967 udgav Cohen sit debutalbum “Songs of Leonard Cohen”. Albummet indeholdt klassikere som “Suzanne” og “So Long, Marianne,” der blev toneangivende for hans karakteristiske blanding af poetisk tekst og enkle melodier.
De første 3 albums solgte godt, hvorefter der blev mere stille i butikken.
Cohen som etableret sanger og musiker
Hans musik var ofte præget af temaer om kærlighed, sex, eksistens, religion, angst og menneskelig sårbarhed.
Koncerterne var helt særlige. Smukke, uforudsigelige, hypnotiserende og til tider ganske meditative. Især hos kvinder nød han stor popularitet og anseelse.
I løbet af 1970’erne og 1980’erne fortsatte Cohen med at udgive albums og udviklede sig kunstnerisk, skønt han aldrig opnåede toppen af pophitlisterne. Dette til trods for, at han udgav nogle virkelig fine albums. Særlig ”Various Position” (1984) nærede han og hans team store forventninger til, men først ”I’m Your Man” (1988), gav ham et stort comeback.
Stemmen havde nu fundet sit dybe, bastunge leje og publikum opdagede visdommen, humoren og selvironien i hans tekster.
Hans stemme og filosofiske tekster skabte en dedikeret fanskare.
I 1992 udgav Cohen sin opfølger, The Future, som havde mørke tekster og referencer til politisk og social uro.
Værkerne “I’m Your Man” og “The Future”, cementerede hans status som en indflydelsesrig og respekteret kunstner i musikbranchen.
I kloster
Turbulente kærlighedsforhold og de mange og lange koncertturneer var udmattende for ham. Ikke mindst på grund af en kronisk sceneskræk, var forbruget af alkohol og piller blevet for højt. Efter den meget opslidende ”The Future” turné, lod LC sig kronrage og optage i det zen buddhistiske kloster på bjerget Mount Baldy i Californien, der blev ledet af hans mangeårige spirituelle lærer. Han tog her navnet Jikan, som betyder ’den stille’, og blev præsteordineret i 1996.
LC boede i klostret i 5 år, og ud over at være chauffør for Roshi, deltog han i alle klostrets ritualer og praksisser, om end der indimellem blev tid til at komponere og drage på små ture ned ad bjerget.
Karrieren genoplives
Cohen vendte tilbage til musikken i 2001 med udgivelsen af Ten New Songs, et stort hit i Canada og Europa. Hans ellevte album, Dear Heather, fulgte i 2004.
Cohens karriere oplevede en bemærkelsesværdig genopblussen i de senere år af hans liv, især efter udgivelsen af “Various Positions” I 1984, der indeholdt “Hallelujah.” Dette nummer blev en moderne klassiker, dækket af utallige kunstnere og er nærmest blevet et kulturelt fænomen.
I 2005 opdagede Cohen, at hans manager havde stjålet de fleste af hans penge og solgt hans udgivelsesrettigheder, hvilket førte til, at han vendte tilbage til at turnere for at få sine tab tilbage.
I 2008 kom “Live in London,” et livealbum der viste Cohens stadig stærke tilstedeværelse som liveperformer.
Thanks for the Dance, Lennart
Efter en række succesfulde turnéer mellem 2008 og 2013, – nu helt uden sceneskræk og alkohol – udgav han tre albums i de sidste år af sit liv: Old Ideas (2012), Popular Problems (2014) og You Want It Darker (2016), hvoraf det sidste blev udgivet tre uger før hans død. Et posthumt album, Thanks for the Dance, blev udgivet i november 2019, hans femtende og sidste studiealbum.
Hans evne til at tilpasse sig musikalsk og bibeholde relevans blev tydeligt demonstreret her, hvor han reflekterede over temaer som dødelighed og personlig arv.
Som han skrev i brevet til den døende Marianne Ihlen, fulgte Leonard Cohen lige efter hende.
Han døde lidt over 3 måneder efter Marianne.
Leonard Cohen efterlod sig en varig arv som både digter og musiker, og hans værker fortsætter med at inspirere og påvirke generationer af lyttere og kunstnere verden over.
Tak!