FRA DIGTER TIL SANGSKRIVER OG SANGER

Da Leonard Cohen i 1965 indså, at han ikke kunne forsørge sin familie som digter og forfatter, besluttede han sig til at blive Canadas svar på Bob Dylan. Hans debutalbum udkom i 1967.

Især Cohens tidlige sange var op gennem 70’erne relativt stilfærdige og blide. Hans dengang fløjsbløde stemme befandt sig i det lyse leje og lød nærmest hypnotisk messende, med smukke såvel som rå og hudløst ærlige tekster, ofte med religiøse og eksistentielle temaer. Melankoli, emotionel smerte og fremmedfølelse, skønhed og desperation præger såvel tekster som melodier. Han har set sig selv som fejlslagen, og forblev i sin selvopfattelse en fremmed, en taber, der livet igennem har søgt tilgivelse og åndelig velsignelse. Han var en buddhist i synagogen og en jøde i det zen buddhistiske kloster.

Der er sange om kønnenes had/kærlighed, om den ideelle partner og om opbrud og afsked. Og sange der udtrykker forpinthed, fortvivlelse, nedbrudthed, erotik, længsel, tro og tvivl, sanselighed.

Bag sangene lå hans personlige livs kamp mellem det gode og onde, Kristus og djævelen, depressioner, stoffer og disciplin. Cohen fastholder i sine sange, at der er en åndelig dimension i tilværelsen. Men sangene handler i høj grad også om kødets lyst. I hans liv såvel som i hans sange, bliver sex en vej ind i det guddommelige, ligesom kvinden for ham repræsenterer indgangen til tilværelsens åndelige dimension, som hans søgen har rettet sig mod.

Kvinder har fungeret som muser til adskillige sange. På den ene side er der kærlighed til kvinder samt fascination og idealisering af det guddommeligt kvindelige. På den anden side er der afvisning, kamp og modstand, endda had. Kræfter som måske virkede ind på, at han aldrig lykkedes med at knytte varige og stabile kærlighedsrelationer.

Mens lyrikken i hans senere sange er mindre præget af kønnenes kamp og kærlighedshistorier, indeholder nogle af dem klarsynets evne til at gennemskue verdens falskhed og løgne. Mange sange handler om religiøse og eksistentielle dilemmaer, savn og smerte, samt alvorlige sange med dystre fremtidsscenarier, der med profetiske kvaliteter synes at omhandle den vestlige kulturs dekadente liv og undergang.

Som kontrast til det ekstremt mørke i nogle af disse sange, er de peppet op med intelligent humor, selvironi og dansable diskorytmer. Garneret med sødmefyldte kvindestemmer sang han i de senere år med en stemme, som livet med alkohol, følelser og millioner af cigaretter havde gjort ekstrem dyb og rusten.
Han forblev et menneske, der tog livet alvorligt, men igennem hans 10- 20 sidste leveår blev de dybe depressioner på forunderlig vis afløst af større afslappethed og en mere munter tilgang til livet.

Mest anvendte ord i Cohens sange er fx
broken – body – beauty – naked – longing – waiting – love –